Når systemet svigter

Retssikkerhed, lovgivning og borgerinddragelse i mødet med det offentlige

Når systemet svigter:

Retssikkerhed, lovgivning og borgerinddragelse i mødet med det offentlige

Når systemet svigter:

Retssikkerhed, lovgivning og borgerinddragelse i mødet med det offentlige

Af Ret til familie

Indledning

Retssikkerhed i den offentlige forvaltning er et grundlæggende princip i den danske retsstat. Det indebærer, at borgeren har krav på korrekt sagsbehandling, gennemsigtighed, inddragelse og adgang til effektiv klage. Nyere undersøgelser dokumenterer imidlertid, at disse principper ofte ikke efterleves i praksis, særligt på social-, handicap- og børneområdet (Ankestyrelsen, 2024; Rigsrevisionen, 2025). Ifølge Guldager er der tale om strukturelle svigt i myndighedsudøvelsen, hvor systemets logik ofte får forrang frem for borgerens retlige position (Guldager, 2018).

Retssikkerhed som lovfæstet forpligtelse – officialprincippet

Efter Retssikkerhedsloven § 10 og det forvaltningsretlige officialprincip har myndigheder pligt til at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse. Forvaltningsloven § 24 fastslår samtidig, at afgørelser skal baseres på relevante og saglige faktiske oplysninger. Ankestyrelsens Handicapsagsbarometer viser, at 54 % af de undersøgte sager indeholder retlige mangler, herunder utilstrækkelig sagsoplysning (Ankestyrelsen, 2025). Dette indikerer systematiske brud på officialprincippet.

Begrundelsespligt og gennemsigtighed

Forvaltningslovens §§ 22–24 pålægger myndigheder at give skriftlige og begrundede afgørelser, hvor både retsregler og faktiske forhold fremgår klart. Alligevel dokumenterer Ankestyrelsen, at mange kommunale afgørelser er præget af skabelonprægede eller mangelfulde begrundelser (Ankestyrelsen, 2024). Guldager peger på, at manglende gennemsigtighed forstærker borgerens oplevelse af magtasymmetri og vilkårlighed (Guldager, 2018).

Partshøring og borgerinddragelse

Borgerinddragelse er et lovkrav efter Forvaltningsloven § 19, der fastslår, at borgeren skal partshøres, hvis myndigheden er i besiddelse af oplysninger til ugunst for borgeren. Ankestyrelsens analyser viser imidlertid, at partshøring ofte er mangelfuld eller reduceret til en formel proces uden reel betydning for afgørelsen (Ankestyrelsen, 2023). Ifølge Guldager er manglende inddragelse også et relationelt svigt, som underminerer tillid og samarbejde (Guldager, 2015).

Sagsbehandlingstid som retssikkerhedsspørgsmål

Efter Retssikkerhedsloven § 3, stk. 2 skal myndigheder fastsætte og overholde sagsbehandlingsfrister. Rigsrevisionen har imidlertid påpeget, at både kommuner og Ankestyrelsens eget tilsyn er præget af lange og uigennemsigtige sagsforløb, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for borgernes retssikkerhed (Rigsrevisionen, 2025).

Særligt om børn – Barnets lov

Barnets lov fastslår i § 46, at barnets bedste skal være det afgørende hensyn i alle sager. Efter §§ 48 og 70 har barnet ret til at blive hørt og inddraget i forhold, der vedrører dets liv. Manglende inddragelse af børn i sager om vold, anbringelse eller mistrivsel udgør derfor en direkte overtrædelse af lovgivningen (Social- og Boligministeriet, 2024).

Tilsyn, Ankestyrelsen og statens ansvar

Ankestyrelsen fører tilsyn med kommunerne, efter Grundlovens §82,(denne fortæller om kommunernes selvstyre, under statens tilsyn), men Rigsrevisionen har konkluderet, at dette tilsyn er ‘ikke tilfredsstillende’ (Rigsrevisionen, 2025). Statsrevisorerne fremhæver, at mangelfuldt tilsyn kan få alvorlige konsekvenser for borgernes retssikkerhed, særligt for udsatte grupper (Statsrevisorerne, 2025). Dette rejser et principielt spørgsmål om statens ansvar efter Grundlovens § 3 (Magtens tredeling).

Konklusion

Problemerne borgere oplever i mødet med kommune og stat, kan relateres direkte til brud på gældende forvaltnings- og retssikkerhedslovgivning. Som Guldager påpeger, risikerer borgeren at blive objekt for forvaltning frem for subjekt med rettigheder (Guldager, 2018). En styrkelse af retssikkerheden kræver derfor konsekvent lovoverholdelse, effektivt tilsyn og reel borgerinddragelse.

Litteratur:

1. Ankestyrelsen. (2023). Udfordringer med centrale sagsbehandlingsregler på socialområdet. København: Ankestyrelsen.

2. Ankestyrelsen. (2024). Retssikkerhedsundersøgelser på handicapområdet. København: Ankestyrelsen.

3. Ankestyrelsen. (2025). Handicapsagsbarometer. København: Ankestyrelsen. 4. Guldager, J. (2015). Relationer og retssikkerhed i socialt arbejde. København: Hans Reitzels Forlag.

5. Guldager, J. (2018). Socialt arbejde og systemiske dilemmaer. København: Akademisk Forlag.

6. Rigsrevisionen. (2025). Beretning om Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne. København: Rigsrevisionen.

7. Social- og Boligministeriet. (2024). Barnets lov. Retsinformation.

8. Statsrevisorerne. (2025). Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning. København: Folketinget.

skrevet af.
Charlotte Lynnerup
V. ret til familie