Når økonomi overtager menneskelighed

En dybdegående undersøgelse af anbringelser som handelsvare

Indledning

I Danmark vokser cirka 1 % af alle 0‑17‑årige – 11 629 børn – op uden for deres hjem i plejefamilier, institutioner eller sociale opholdssteder vive.dk. Ser man på unge op til 22 år, er det næsten 14 000 deanbragtesvilkar.dk. Anbringelse er dermed ikke et nichefænomen, men en hverdag for tusinder af børn og unge. Ifølge VIVE udsættes 4 % af en årgang for at blive anbragt på et tidspunkt vive.dk. Samtidig viser De Anbragtes Vilkår, at 38 % af de anbragte børn har mindst én forælder, der selv var anbragt deanbragtesvilkar.dk, og at tidligere anbragte som voksne har langt højere risiko for misbrug og førtidspension deanbragtesvilkar.dk. Denne virkelighed kalder på et grundigt blik på, hvordan systemet fungerer – og hvordan økonomi, takster og private profitmotiver påvirker barnets liv.

Dette studie går i dybden med økonomi, politiske rammer, forskningsresultater og børnenes egne fortællinger. Det afdækker, hvordan fast pris og resultatstyring har forvandlet omsorg til en handelsvare, og hvordan børn i nogle tilfælde tvinges til at fremhæve deres egne problemer for at sikre, at opholdsstedet eller plejefamilien får tilstrækkeligt honorar.

Økonomien bag anbringelser – tal og takster

Udgifter og fordeling

Den danske velfærdsstat bruger årligt store summer på området. Ifølge Socialpolitisk Redegørelse 2024 var de samlede offentlige udgifter til socialpolitiske indsatser for børn og unge 20,8 mia. kr. i 2023. Heraf gik 11,7 mia. kr. til selve anbringelser, mens 7,8 mia. kr. finansierede forebyggende indsatser og familiebaserede støtteordninger sm.dk. Anbringelser udgjorde altså over halvdelen af udgifterne. Derudover blev 1,2 mia. kr. brugt på særlige dag‑ og klubtilbud sm.dk.

Udgifterne varierer meget alt efter type. Netværksplejefamilier koster i gennemsnit ca. 195 000 kr. pr. barn årligt, mens et ophold på et socialpædagogisk opholdssted kan koste op mod 1,5 mio. kr. om året sm.dk. Forskellen skyldes blandt andet, at institutioner har lønomkostninger til mange medarbejdere, boligudgifter og pædagogiske specialtilbud sm.dk. Det viser, hvor attraktivt markedet kan være for private aktører.

Den gennemsnitlige kommunale udgift til udsatte børn og unge var 18 000 kr. pr. barn i 2023, men med stor variation: enkelte kommuner brugte kun 6 900 kr., mens andre brugte over 42 000 kr. pr. barnsm.dk. Økonomien er altså en væsentlig faktor i kommunernes prioritering.

Takster for plejefamilier – hvad siger reglerne?

Kommunernes Landsforening (KL) udgiver hvert år en taksttabel, der fastlægger vederlag, kost‑ og logibeløb, lommepenge, tøjpenge og andre satser til plejefamilier. For 2025 ligger grundvederlaget på ca. 167 kr. pr. dag, mens beløbet til kost og logi er 203 kr. pr. dag for børn under 10 år kl.dk. Derudover modtager plejefamilier lommepenge til barnet (fra 351 kr. om måneden for 4‑5‑årige til 849 kr. for 15‑17‑årige) og tøjpenge (fra 668 kr. for 0‑1-årige til 1 116 kr. for 15‑17‑årige) kl.dkkl.dk. For konfirmation, indflytning og udskrivning gives der særlige engangsbeløb kl.dk.

Disse satser bliver jævnligt opjusteret, men de er ikke tænkt som profit. Københavns Kommunes Håndbog for plejefamilier understreger, at antallet af vederlag fastsættes ud fra en faglig vurdering, der tager højde for barnets ressourcer, behov, stabilitet, samarbejde med biologiske forældre og plejefamiliens kvalifikationer viden.sl.dk. Vederlaget bør ikke udelukkende baseres på barnets problemer, men på potentialet for udvikling viden.sl.dk. Alligevel ser virkeligheden ofte anderledes ud.

Når budgetsager styrer beslutninger

En række undersøgelser viser, at økonomiske hensyn vejer tungt i kommunernes beslutninger. I en spørgeundersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening i 2014 svarede 47 % af socialrådgiverne, at økonomien har større betydning end den faglige vurdering, når der træffes beslutninger om indsatser. 38 % angav, at økonomiske hensyn direkte forhindrede dem i at handle til barnets bedste socialraadgiverne.dk. Eksemplerne er skræmmende: En socialrådgiver beskriver, at kommunens budget allerede var opbrugt i april, hvilket betød, at børn ikke kunne blive anbragt. En anden fortæller om et psykisk sygt ungt menneske, der blev nægtet ophold på et botilbud, fordi det var for dyrt socialraadgiverne.dk.

Tendensen fortsætter. En undersøgelse fra 2025 viste, at en tredjedel af socialrådgiverne oplever, at økonomien vægter tungere end fagligheden. 68,8 % havde så stor arbejdsbelastning, at de ikke kunne yde tilstrækkelig kvalitet, 29,9 % kunne ikke overholde lovens tidsfrister, og 15,4 % følte sig presset til at afslutte sager før det var fagligt forsvarligt nb-beskaeftigelse.dk. Når ansatte oplever, at budgetter styrer, sendes et signal til familierne om, at økonomien er vigtigere end barnet.

Profit og privatisering – socialt arbejde som guldgrube

Private botilbud og skruppelløse ejere

De seneste år er mediehistorier om private botilbud, der tjener millionbeløb på udsatte mennesker, blevet udbredt. FOA har afdækket, hvordan ejere har hævet 155 millioner kr. i udbytte over fem år og samtidig leveret ringe omsorg foa.dk. Debatindlæggene beskriver luksushuse, dyre biler og nepotisme, mens beboerne i nogle tilfælde oplevede omsorgssvigt og overgreb foa.dk. FOA konkluderer, at profit bør reinvesteres i tilbuddene – ellers bør de drives som selvejende institutioner foa.dk.

Formanden for Socialpædagogerne, Benny Andersen, taler om “profitplattenslagere” og advarer mod private aktører, der “spinder guld på udsatte børn og unge”. En rapport fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har afsløret organiseret økonomisk kriminalitet i en række botilbud sl.dk. Socialpædagogerne foreslår blandt andet en friskolemodel, hvor overskud skal reinvesteres, skærpede krav til personalets uddannelse og bedre overenskomstforhold sl.dk.

Flere ministerier har forsøgt at sætte en stopper for profitfesten. I 2020 foreslog daværende socialminister Astrid Krag at omdanne private selskaber til selvejende institutioner. Hun kritiserede, at udsatte børn var blevet til “sociale hæveautomater” og nævnte eksempler på, at ejere havde udbetalt 23,8 millioner kr. i udbytte, mens andre havde trukket 53 millioner kr. ud af Søbækskolerne piopio.dk. FOA støttede forslaget og efterlyste en lov, der forbyder overskudsudlodning via.ritzau.dk.

Når børn føler sig som varer

Bag de økonomiske tal gemmer sig børnenes oplevelser. Fransiska Mannerup, tidligere anbragt, læste sin sagsmappe som voksen og fandt utallige noter om, hvor meget hun kostede. Hun fortæller, at personalet rettede indholdet i journalen for at sikre ekstra vederlag: “Jo flere problemer jeg havde, jo flere penge fik de. Så jeg blev gjort til en vare.” Hun oplevede, at gavebeløb og konfirmationsgaver blev registreret til punkt og prikke socialtindblik.dk. I dag mener hun, at denne praksis “sygeliggør børn og gør dem til handelsvare” socialtindblik.dk. Dette billede står i skarp kontrast til politikernes idealer.

Barnets perspektiv – trivsel, retssikkerhed og gentagne anbringelser

Mental og social trivsel

VIVE’s store trivselsrapport fra 2023 konkluderer, at anbragte børn og unge generelt trives markant dårligere end jævnaldrende. Børn i institutioner har den laveste mentale og sociale trivsel; de rapporterer flere følelsesmæssige problemer, hyperaktivitet, angst og lav livsglæde vive.dk. Op mod halvdelen har oplevet digitale eller fysiske overgreb, selvskade, selvmordsforsøg eller har været på flugt fra anbringelsesstedet vive.dk. I modsætning hertil ligger anbragte i plejefamilier tættere på normalen og klarer sig ofte bedre familieplejen.gentofte.dk.

Halvdelen af alle børn anbringes først efter deres 12. år vive.dk. En fjerdedel siger, at de ville have foretrukket at blive anbragt tidligere vive.dk. Når barnet først har været udsat for år med konflikter eller omsorgssvigt, øges risikoen for varige traumer og mere komplekse problemer. At anbringelser kommer sent, hænger ofte sammen med tøvende eller budgetstyrede sagsgange.

Repeated placements and consent

Sagsforløb er ofte ustabile: 31 % af anbragte børn har flyttet mindst fem gange familieplejen.gentofte.dk. Dette skaber utryghed og er med til at forstærke følelsen af at være en brik i systemet. Desuden er der et stigende antal anbringelser uden forældres samtykke: fra 14 % i 2011 til 25 % i 2024, og blandt 0‑5‑årige så højt som 44,5 % vive.dk. Når kommunen tvangsfjerner så små børn, er der ofte alvorlige bekymringer, men det rejser også spørgsmål om retssikkerhed og forældrenes mulighed for at blive hørt.

Børns flugt fra anbringelsen

En analyse fra Børns Vilkår og Trygfonden (2024) viste, at næsten halvdelen af børn og unge på institution har stukket af mindst én gang; blandt plejefamilier er det 16 % bornsvilkar.dk. Årsagerne er rammende: børnene føler sig ensomme, de savner kærlige voksne, de oplever regler som straffende, er vidne til eller selv udsat for overgreb og mener, at ingen lytter. Når de flygter, er det ofte et råb om hjælp bornsvilkar.dk. Analysen beskriver, at mange børn føler sig dobbelt svigtet – først af deres biologiske forældre og dernæst af de professionelle, der skulle passe på dem bornsvilkar.dk.

Forældrenes situation

Forældre til anbragte børn er ofte i en udsat position. VIVE beskriver, at mange har selv været anbragt, over halvdelen af mødrene planlagde ikke graviditeten, og en fjerdedel var teenagere ved fødslen vive.dk. Mere end halvdelen har mistet kontakten med den anden forælder. 75 % lever af kontanthjælp eller førtidspension og to tredjedele har en psykiatrisk diagnose vive.dk. Kun halvdelen får den støtte, de har ret til, og mange føler sig krænket i mødet med systemet vive.dk.

Politisk ansvar og reformer

Barnets Lov – styrkelse af børns rettigheder

Barnets Lov, der trådte i kraft 1. januar 2024, blev lanceret for at styrke børns rettigheder i anbringelsessager. Loven giver børn partsstatus fra 10 år, ret til at klage over beslutninger og mulighed for at afvise samvær med forældre ved vold eller misbrug sm.dk. Søsken og netværk skal nu inddrages, og børn, hvis forældre har misbrug eller er i konflikt, kan selv søge hjælp uden forældrenes samtykke sm.dk. Loven betoner tidlig indsats og deltagelse – men den tager ikke automatisk fat i de økonomiske styringsmekanismer, der gennemsyrer området.

Tidligere reformer og bandepakke

I 2023 blev dele af den såkaldte bandepakke diskuteret. Dansk Socialrådgiverforening forklarede, at lovforslagets § 7 c ikke sænkede tærsklen for tvangsfjernelse, men blot præciserede, at myndighederne skal undersøge, om familiemedlemmer er dømt for banderelateret kriminalitet, når de vurderer barnets trivsel socialraadgiverne.dksocialraadgiverne.dk. Foreningen advarede mod politisk retorik, der fremstiller forældre som potentielle forbrydere og overskygger hensynet til barnets tarv. Samtidig rettes kritik mod, at kommunerne gennem økonomiaftaler får stramme budgetter uden at justeres for stigende kompleksitet i sagerne.

Forskningens anbefalinger

Forskningen peger på, at stabile relationer og tidlig, inddragende indsats er afgørende. VIVE anbefaler et trivselsskema og tværfagligt samarbejde med forældre, så problemer opdages tidligt vive.dk. Undersøgelser viser, at børn i plejefamilier oftere klarer sig bedre end dem i institutioner familieplejen.gentofte.dk. Professor Marlene Bue Nosrati (VIVE) har i flere analyser fremhævet, at alt for mange anbringelser sker efter puberteten og dermed for sent vive.dk. Samtidig viser De Anbragtes Vilkår, at tidligere anbragte er syv gange mere tilbøjelige til at komme i misbrugsbehandling og at 12 % er på førtidspension, allerede som 30‑årige deanbragtesvilkar.dk.

Når følelser og tryghed underprioriteres

Konkurrence i institutionerne

Flere tidligere anbragte fortæller om en kultur, hvor børn konkurrerer om at være “mest problematiske” for at sikre, at der bliver sat tid og penge af til dem. I institutioner med store grupper er ressourcer ofte knappe, og personalet kan belønne de mest højrøstede eller udadreagerende børn med mest opmærksomhed – fordi det ellers ender i konflikter. Børn med mere stille behov risikerer at blive overset. Mannerup beskriver, hvordan hun og andre lærte, at “desto værre, vi fik det til at se ud, desto længere kunne vi blive” socialtindblik.dk. Denne “konkurrence om at være dårligst” bliver en selvforstærkende mekanisme, der kan true børnenes mentale helbred.

Manglende kærlighed og traumatisering

Kritikere påpeger, at systemet ofte fokuserer på styring og kontrol frem for at møde barnet med kærlighed. VIVE’s trivselsundersøgelse dokumenterer, at børn i institutioner savner varme og føler sig overset vive.dk. Analysen fra Børns Vilkår fremhæver, at børn føler sig ubetydelige, når ingen søger efter dem, når de er stukket af bornsvilkar.dk. Når voksne udelukkende fungerer som kontrolinstans, opstår der et følelsesmæssigt vakuum. Børnene savner omsorg og bliver mere udsatte for misbrug, selvskade og depression.

Hvad sker der, når økonomi og takster styrer?

Når anbringelser styres af kost‑nytte‑overvejelser og faste satser, sker flere ting:

• Sagsbehandling trækker ud, og anbringelser kommer for sent. Budgetrestriktioner får socialrådgivere til at udskyde dyre indsatser, selvom tidlig hjælp er billigere på lang sigt.
• Børn bliver flyttet mere for at finde billigere pladser. Ustabile forløb skader tilknytning og trivsel, og hver flytning øger risikoen for skolefrafald og psykiske problemer familieplejen.gentofte.dk.
• Personalet belønnes for at beskrive problemer frem for ressourcer. Selvom retningslinjer anbefaler at se på barnets potentiale viden.sl.dk, viser fortællinger, at honorarer afhænger af, hvor “svært” barnet beskrives socialtindblik.dk.
• Private profitaktører driver tilsyn, men resurser kanaliseres til overskud. Som FOA påpeger, tages midler ud som udbytte i stedet for at gå til børnene foa.dk. Samtidig konstaterer Socialpædagogerne organiseret kriminalitet og manglende faglighed sl.dk.
• Forældre og børn mister tillid til systemet. Når forældre oplever, at kommunens beslutninger styres af budgetter, føler de sig krænket vive.dk. Børn, der skal overbevise systemet om deres problemer for at få hjælp, internaliserer et billede af sig selv som “problemer”, hvilket kan skade deres selvværd.

Veje til en menneskelig og faglig anbringelsespraksis

Denne undersøgelse viser, at vi som samfund må genopfinde et system, hvor barnet er centrum og økonomien et middel frem for mål. Nedenfor præsenteres en række forslag, der udspringer af forskning, faglige organisationers anbefalinger og tidligere anbragtes erfaringer:

1. Fastslå klare, lovbundne servicekrav og budgetsikre forebyggelse. Kommuner bør forpligtes til at tilbyde tidlig familierådgivning, behandlingsophold og støtte til misbrugsramte forældre. Et lovfastsat minimum af forebyggende udgifter kan mindske kortsigtede besparelser og derved reducere behovet for anbringelse.
2. Begrænse eller forbyde profit på anbringelsesområdet. Følg Socialpædagogernes forslag om en friskolemodel med krav om reinvestering af overskud sl.dk. Selvejende institutioner med stærk faglig ledelse sikrer, at midlerne bruges til børnene. Tilsynsmyndigheden bør kunne fratage tilladelser ved alvorlige overtrædelser og sikre gennemsigtighed i økonomien.
3. Fasthold én gennemgående socialrådgiver og mentor for hvert barn. Stabile relationer kan modvirke de negative effekter af hyppige flytninger. Socialrådgiveren bør have kompetence til at træffe beslutninger uden at skulle igennem flere administrative led. Flere undersøgelser viser, at kontinuitet forbedrer trivsel vive.dk.
4. Lad barnet være hovedpersonen i beslutningsprocessen. Børn bør informeres ordentligt, have adgang til bisiddere og mulighed for at deltage i udarbejdelsen af handleplaner. Barnets Ressourcer skal i fokus, som Københavns kommunes håndbog foreskriver viden.sl.dk.
5. Tættere opfølgning på trivsel og mental sundhed. Anbringelsessteder skal tilbyde terapi, psykologstøtte og undervisning i følelsesmæssig regulering. VIVE’s trivselsrapporter bør inspirere til monitorering af trivsel og systematisk indsamling af feedback vive.dk.
6. Styrk forældreinddragelsen og støtten. Mange forældre kæmper med psykiatriske diagnoser og sociale problemer vive.dk. Kommuner bør tilbyde rådgivning, misbrugsbehandling og støttepersoner, så forældre ikke føler sig ladt i stikken.
7. Bedre offentlig kontrol og åbenhed. Der bør indføres obligatorisk offentliggørelse af økonomi, faglig kvalitet og brugertilfredshed for alle anbringelsessteder. Socialtilsynets tilsynsrapporter skal være let tilgængelige. Når børn og forældre kan se, hvordan et sted klarer sig, får de reel mulighed for at vælge et alternativ.

Afslutning

Anbringelser er en alvorlig indgriben i barnets liv, og samfundets ansvar må ikke forflades til et regneark. Mens takster og økonomiske incitamenter kan være nødvendige i et system med mange aktører, må de aldrig blive styrende for, hvorvidt et barn får hjælp eller ej. Både forskning og praksis viser, at når økonomien overtager, svigtes børnene: de bliver flyttet for ofte, deres problemer fremhæves for at udløse honorar, og private profitmotiver kan gå foran omsorg. Samtidig er der tegn på, at tidlig indsats, stabile relationer og respekt for barnets stemme kan forbedre trivsel betydeligt. Hvis Danmark skal være kendt for en velfærdsstat med menneskelighed, må vi gå fra at handle med børn til at handle for børn.

Skrevet af.
Patrick Førslev Hansen
V. Ret til familie